Mange danske muslimer er afskåret fra sjælen i islam og gør religionen hård og firkantet

Kronik af Mufti Imran bin Munir Husayn, for Dagbladet Information, offentliggjort den 7. oktober 2020.

Barmhjertighed og den spirituelle forbindelse til Herren er essensen af islam. Desværre kender mange muslimer slet ikke islams spiritualitet, og det gør deres tilgang overfladisk, skriver islamisk retslærd Imran bin Munir Husayn i den første kronik i en ny serie, hvor Information har bedt en række danske imamer og retslærde forklare, hvad islam betyder for dem.

I min folkeskole på Vesterbro havde jeg en fantastisk klasselærer. Hun fastede sammen med os muslimske børn i ramadanen, og når lærebogen i kristendomskundskab kun gengav den protestantisk-kristne opfattelse af de teologiske koncepter, vi læste om, spurgte hun nysgerrigt ind til, hvordan vi muslimer opfattede dem.

Hun var kristen, men det brugte hun til at finde fælles værdier med de muslimske børn i klassen. Hun udviste nysgerrighed over for forskellighederne.

I dag flyder det danske samfund desværre over med skarpt vinklede, negative historier, der oftest ubegrundet associerer religion med sagen, når muslimer gør noget forkert. Som om årsagen til kriminel adfærd skal eller kan findes i andet end individets egne valg. I kølvandet på disse historier følger ofte hundredvis af hadefulde, generaliserende kommentarer på de sociale medier, fyldt med fordomme om islam og muslimer.

Men hvad betyder islam for de muslimer, der lever i det danske samfund?

For mig som muslim, der studerer og formidler den islamiske tro, betyder islam mange forskellige ting. Det helt overvældende, omfattende aspekt af islam er menneskets forhold til Gud ﷻ. Det er den dybt personlige, fortrolige og kærlighedsfulde tro på Herren og relationen til Ham. Erkendelsen af, at Han i sin barmhjertighed og visdom valgte at skabe mennesket og vejlede det til troen på Ham ﷻ.

Som troende muslim mærker man en spirituel forbindelse til sin Herre, og foruden den virker livet både gråt og tomt.

Muslimer i Danmark har dog haft et ret tyndt grundlag og udgangspunkt for deres tro på islam. Og når man bygger et hus på et tyndt fundament, opstår der alvorlige fejl og problemer, hvis huset da ikke braser helt sammen.

Overfladisk tilgang til religion

Det skyldes efter min ydmyge vurdering flere ting. Blandt årsagerne er, at mange af dem, der har fungeret som imamer og religiøse autoriteter, ikke har haft den nødvendige religiøse uddannelse og visdom til at kunne skabe harmoni med det omgivende samfunds normer og love i den vejledning, de har udbredt.

En anden årsag er, at de første generationer af muslimer har været for optagede af at skabe sig en tilværelse i et nyt land, og derfor har de ikke formået at sikre en religiøs dannelse af deres efterkommere.

Resultatet har været, at mange muslimer simpelthen ikke er bekendt med de dybere, spirituelle aspekter af islam – deres tilgang til religion er ofte overfladisk og mekanisk. De forholder sig til klassisk formulerede juridiske regler og principper, men ikke til de realiteter, som reglerne og principperne i virkeligheden er en afspejling af.

Hvor kærlighed til Skaberen er det første aspekt af denne virkelighed, med alt hvad det indebærer af teologisk og spirituelt indhold, så er kærlighed til skabelsen det næste aspekt.

Og af hele skabelsen omfatter denne kærlighed, hengivenhed og ærbødighed først og fremmest Guds særligt udvalgte profeter og sendebude og af dem alle i særdeleshed profeten Muḥammad ﷺ. Koranen beskriver ham som »et strålende eksempel«, »en barmhjertighed for alle verdenerne« og »en yderst strålende karakter«. Han er Barmhjertighedens Profet ﷺ.

Barmhjertighedens etik

Barmhjertighed er det enkle svar på meningen med livet i islam. Det understreges af, at indledningen til 113 ud af 114 kapitler beskriver Gud som »Den Mest Nådefulde« og »Den Særdeles Barmhjertige«. Mere end nogen anden er det denne guddommelige egenskab, som er Guds kendetegn.

Ud af barmhjertighed skabte Herren alting, og for at lære mennesket om barmhjertighed sendte han profet efter profet, indtil han sendte Barmhjertighedens Profet ﷺ, hos hvem det guddommelige budskab og åbenbaring afsluttedes. Og det er også barmhjertighed, som er den dybeste og reneste essens af, hvad islam er.

Dette kommer blandt andet til udtryk i Koranen, hvor Gud ﷻ »har foreskrevet Sig Selv barmhjertighed«, mens den velsignede Profet ﷺ blandt andet gav udtryk for vigtigheden af barmhjertighed med følgende ord:

»Den Mest Barmhjertige er Barmhjertig over for de barmhjertige; vær barmhjertig over for dem på jorden, og Herren over himlen vil være Barmhjertig over for jer.«

Denne beretning står i værker af de anerkendte muslimske hadith-samlere Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhi og er en af de vigtigste og mest centrale beretninger i islam. Man lærer ofte denne beretning som den første af alle beretninger, så man kan tolke og forstå islam med dette klarsyn. Uden denne beretning fremstår islam skæmmet.

Imam Abu Dawud og Imam al-Tirmidhis samlinger indeholder også beretninger, hvor Profeten ﷺ siger: »Intet vejer tungere på den troendes vægtskål på dommedag end god karakter«. I en tredje beretning konstaterer Profeten ﷺ: »Religion er oprigtighed«.

Når man ikke forstår den grundlæggende etik bag de religiøse tekster og forskrifter, så bliver religionen hård, firkantet og ubalanceret. Frem for at løfte og gavne hinanden ender man med at undertrykke og skade hinanden.

Og det er desværre denne tilstand, mange befinder sig i – afskåret fra sjælen og essensen i vores skønne religion. De fokuserer mest på de ydre forhold som påbud og forbud uden tilstrækkelig selverkendelse og selvkritisk refleksion, selv om islam i virkeligheden handler om at reformere og forbedre sit indre såvel som sit ydre i en stræben efter en enighed mellem disse to aspekter, i alt hvad man foretager sig.

Islam er dynamisk

Når folk spørger, hvordan islam kommer til udtryk i det danske samfund, er det svært at give et godt svar. For det er ikke alene i de synlige dele af bønnen, fasten og almissen. Islam kommer reelt set først til udtryk, når den troendes handlinger er et udtryk for en indre oprigtighed over for sig selv og sine medmennesker.

Men denne tilstand af oprigtighed og velvilje over for andre kræver en vedvarende og standhaftig kamp mod de negative aspekter af ens eget indre. Det er svært. Men uden den kamp kan man ikke opfylde Profetens ﷺ ord, som han citeres for i anerkendte hadith-samlinger af Imam al-Bukhari og Muslim: 

»Ingen af jer har tro, før han ønsker for sin bror, hvad han ønsker for sig selv«.

Mange mener, at islam skal ændres til at afspejle det samfund, vi lever i. Men det hviler i min optik på et manglende indblik i dynamikken og mangfoldigheden inden for islam. For islam har altid været dynamisk og mangfoldig. Det er derfor, der ikke findes én bog, der hedder ’islamisk lov’, men en million værker, der på baggrund af tid og sted beskriver, hvad de lærde har fundet mest hensigtsmæssigt og passende.

En god muslim er altså en god samfundsborger. Barmhjertig og retfærdig over for sine medmennesker. Lovlydig, men også samfundskritisk, fordi vedkommende skal have syn for den vedvarende anstrengelse mod forbedring.

En god muslim er først og fremmest oprigtig i sit ønske om at gavne sit eget forhold til Gud såvel som at gavne Herrens skabelse.

Løsningen på vores udfordringer er, at muslimer får en mere dybdegående uddannelse inden for islam hos kompetente, kyndige lærde, der som aktive medborgere kan finde løsninger på udfordringer og vejlede folk i forhold til deres behov.

Vi har brug for en generation af unge muslimer, der forholder sig til islam på baggrund af alle dens aspekter – det teologiske, det praktiske såvel som det spirituelle.

Vi har brug for en reformation. Ikke af islam, men af os selv og vores forståelse af islam, så vi kommer tættere på essensen frem for kun at kradse os selv halvt ihjel på overfladen.

Oprindeligt udgivet hos Information.dk den 7. oktober 2020.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *