Online seminar: Profetens ﷺ natrejse og opstigning (al-isrā’ wa al-mi‘rāj)
I anledning af den velsignede Rajab-måned, hvori et af Profeten Muḥammads ﷺ storslåede mirakler fandt sted, inviterer IslamAkademiet til et online seminar om den mirakuløse natrejse og opstigning.
Kom og vær med, når Mufti Imran bin Munir Husayn (må Allāḥ bevare ham) holder et oplysende og inspirerende oplæg, der belyser Profeten Muḥammads ﷺ strålende og mirakuløse natrejse og opstigning fra forskellige perspektiver.
Seminaret afholdes online via IslamAkademiets hjemmeside, lørdag den 28. marts 2020, fra kl. 19:00 – 23:00.
Tilmelding er gratis via formularen forneden.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsfristen er til og med den 26. marts 2020.
Vel mødt!
IslamAkademiet
Oplægsholder
-
Mufti Imran bin Munir HusaynLeder af IslamAkademiet
Mufti Imran bin Munir Husayn er en uddannet dansk-muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist børn og unge siden 2005.
Han er kendt af mange i Danmark som en særdeles aktiv islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur.
Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.