IslamAkademiets 1. konference 2019
I anledning af IslamAkademiet 10 års jubilæum, inviterer vi til en intellektuel, spirituel og oplysende konference, hvor vi i fællesskab vil fordybe os i forskellige aspekter af Profeten Muhammads ﷺ person under overskriften: Hvem er han for os?
Profeten Muhammad ﷺ blev sendt som en nåde til hele skabelsen og blev beskrevet i Koranen som et strålende eksempel og forbillede for alle muslimer, og har dermed altid haft en umådeligt stor betydning for muslimer gennem historien.
På grund af Profeten Muhammads ﷺ betydning for islam og muslimer, har kendskabet til ham ﷺ altid udgjort en central og essentiel del af muslimers religiøse dannelse og uddannelse, og derfor er det i en forvirrende tid med udbredte misforståelser særdeles vigtigt for muslimer at vende tilbage til udgangspunktet for islam og genetablere eller styrke forholdet til Barmhjertighedens Profet ﷺ.
Derudover kan det være svært for den, som er ny i islam eller blot ønsker at lære om Profeten Muhammad ﷺ at kunne finde frem til troværdige og holdbare oplysninger om ham ﷺ.
Konferencen vil omfatte to oplæg, hvor det ene vil være fokuseret på Profeten Muhammads ﷺ position i skabelsen mens det andet oplæg vil være fokuseret på vores forhold til ham ﷺ.
IslamAkademiets konference er åben for alle, uanset køn, etnicitet eller religion. Der er ikke børnepasning og deltagelse er forbeholdt for voksne samt unge over 15 år.
Mufti Imran bin Munir Husayn er en uddannet islamisk retslærd med ekspertise inden for islamisk teologi og jura. Derudover har han en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet. Foruden at være leder for IslamAkademiet, underviser han i islamiske studier, skriver faglitteratur om islamiske emner og er desuden en aktiv intellektuel stemme i samfundet.
Mufti Tariq Muhammad Amin er en uddannet islamisk retslærd med ekspertise inden for islamisk teologi og jura. Derudover er han uddannet civilingeniør og har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet. Han er leder af JMS-centret, som tilbyder undervisning i islamiske studier og er derudover en kendt spirituel vejleder og underviser.
Program
08:30 – 09:00 Ankomst, registrering og morgenmad
09:00 – 09:15 Koranrecitation og Qasidah Burdah
09:15 – 09:55 Velkomst, praktiske oplysninger samt kort om IslamAkademiet.
10:00 – 10:45 Profetens ﷺ position i skabelsen – del 1
10:45 – 11:00 Pause med te/kaffe
11:00 – 11:45 Profetens ﷺ position i skabelsen – del 2
11:45 – 12:00 Spørgsmål og svar
12:00 – 12:40 Frokost
12:40 – 12:55 Zuhr-bønnen
13:00 – 14:00 Vores relation til Profeten ﷺ – del 1
14:00 – 14:40 Pause med te/kaffe, samt ‘Asr-bønnen
14:45 – 15:15 Vores relation til Profeten ﷺ – del 2
15:15 – 15:30 Spørgsmål og svar
15:30 – 16:00 Fælles quiz med præmie
16:05 – 16:20 Maghrib-bønnen
16:30 – 16:45 Afrunding og afslutning
Der er sørget for forplejning (vegetarisk) hele dagen og der er mulighed for at vinde en præmie ved en fælles quiz i slutningen af dagen.
Sidste tilmeldingsdato er d. 20. November 2019 og der er kun adgang ved fremvisning af gyldig billet.
Én billet giver adgang til én persons deltagelse. Der tilbydes desværre ikke børnepasning.
Der tilbydes ikke fortrydelsesret på købte billetter og arrangementet bliver ikke livestreamet.
Event på Facebook: IslamAkademiets 1. konference 2019
Hold øje med vores Facebookside for opdateringer: IslamAkademiet på Facebook
Billetkøb: Salamplanet.com