fbpx
Home Events Online seminar: Hvem er Profeten Muḥammad ﷺ for os?

Online seminar: Hvem er Profeten Muḥammad ﷺ for os?

I anledning Profeten Muḥammads ﷺ fødsel, som ifølge majoriteten af de lærde fandt sted den 12. rabi’ al-awwal, hvor personificeringen af Allāhs Barmhjertighed og Nåde ankom til jorden, byder IslamAkademiet velkommen til et online seminar, med henblik på at udvise taknemmelighed over for Verdenernes Herre for denne storslåede og uforlignelige velsignelse.

En del af taknemmeligheden over for Allāh er, at man udtrykker glæde og fryd over Hans gaver, at man ihukommer dem og omtaler dem, for dermed at prise Herren og Hans skaberværk.

Allāh ﷻ erklærede i Koranen:

»Sig: Ved Allāhs gunst og nåde, lad dem da fryde sig derved!« (10:58)

Så for at udvise glæde og fryd over Profetens ﷺ velsignede ankomst til jorden og for at genopfriske vores viden om hans storslåede betydning for os samt vores kærlighed til ham ﷺ, vil Muftī Imran bin Munir Husayn afholde et seminar, hvor vi i de sene aftentimer, den 12. rabi’ al-awwal, svarende til torsdag den 29. oktober 2020, vil fordybe os lidt i emnet: Hvem er Profeten Muḥammad ﷺ for os?

Deltagelse er gratis. Tilmelding sker her på siden.

Vel mødt.

The event is finished.

The Tilmeld nu ticket sales has ended!

Dato

29 okt 2020
Expired!

Tidspunkt

20:00 - 22:00

Pris

Gratis

Arrangør

IslamAkademiet
E-mail
event@islamakademiet.dk
Side
https://islamakademiet.dk

Oplægsholder

  • Mufti Imran bin Munir Husayn
    Mufti Imran bin Munir Husayn
    Leder af IslamAkademiet

    Mufti Imran bin Munir Husayn er en uddannet dansk-muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist børn og unge siden 2005.

    Han er kendt af mange i Danmark som en særdeles aktiv islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur.

    Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.

Nyhedsbrev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *