fbpx
Home Events - IslamAkademiet Online seminar: En nat for hengivenhed i søgen efter barmhjertighed og tilgivelse

Online seminar: En nat for hengivenhed i søgen efter barmhjertighed og tilgivelse

I Allahs navn, Den Mest Nådefulde, Den Særdeles Barmhjertige

Velsignelser og fred være med Hans elskede profet, vor leder og mester, Profeten Muhammad,
samt hele hans familie og alle hans ledsagere.

Islam lærer os, at der er en række forskellige dage, nætter og stunder, hvori Allah ﷻ har lagt helt særlige velsignelser og nådegaver for Sine skabninger. Disse kaldes i almindelighed velsignede eller hellige dage, nætter eller stunder, og ved Sin helt særlige Nåde og Gavmildhed, har Allah ﷻ oplyst os om mange af disse særlige muligheder via Sin Elskede Profet ﷺ.

Blandt disse er en velsignet og ophøjet nat, kendt som Laylat Nisf Sha‘ban, altså natten i midten af Sha‘ban-måneden. Blandt dens andre navne er Layat al-Bara’ah, Shabb al-Bara‘ah og andre. Og selvom beretningerne om denne nat varierer i styrke, så er der dog så mange af dem, at de lærde inden for islam generelt anerkender denne nat for at være en særlig mulighed for at søge Allahs helt særlige nåde og tilgivelse, og blandt andre Imam al-Tirmidhi og Ibn Majah har hele afsnit i deres respektive hadith-samlinger, der omhandler beretninger kun om denne nat.

For at drage nytte af denne mulighed og kaste lys over de særlige muligheder, som Allah ﷻ har tildelt os på denne nat, inviterer IslamAkademiet til et online seminar om hvordan vi som muslimer kan forsøge at optimere vores udbytte på denne og andre velsignede og hellige nætter.

Så grib chancen og vær med når Mufti Imran bin Munir Husayn (må Allaḥ bevare ham) holder et oplysende og inspirerende oplæg om hengivenhed, spiritualitet og styrkelsen af forholdet til Allah igennem bøn, anråbelse og andre gode gerninger.

Seminaret afholdes online via IslamAkademiets hjemmeside, lørdag den  27. marts 2021, fra kl. 21:00 – 23:00.

Tilmelding er gratis via formularen forneden.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsfristen er til og med den 26. marts 2021.

Vel mødt!

IslamAkademiet

The event is finished.

Dato

27 mar 2021
Expired!

Tidspunkt

Dansk tid
21:00 - 23:00

Oplægsholder

  • Mufti Imran bin Munir Husayn
    Mufti Imran bin Munir Husayn
    Leder af IslamAkademiet

    Mufti Imran bin Munir Husayn er en uddannet dansk-muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist børn og unge siden 2005.

    Han er kendt af mange i Danmark som en særdeles aktiv islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur.

    Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.

Nyhedsbrev