Imam al-Ṭaḥāwīs troslære (al-‘Aqīdah al-Ṭaḥāwīyyah)

Mufti Imran bin Munir Husayn

Kursusdetaljer

I dette kursus gennemgår vi Imam al-Ṭaḥāwīs (d. 321 AH) opsummering af de centrale punkter inden for islamisk teologi (‘aqīdah) i et af historiens mest berømte tekster om emnet, med den fulde titel: Beskrivelsen af ahl al-Sunnah wa al-Jamā‘ahs troslære (bayān i‘tiqād ahl al-Sunnah wa al-Jamā‘ah).

Læren om den islamiske troslære (‘aqīdāh) er den mest grundlæggende af alle de religiøse videnskaber, og Imam al-Ṭaḥāwīs værk er et af de tidligste og mest udbredte tekster om emnet, mens han selv er en af de største autoriteter fra de tidligste muslimer (Salaf), der har skrevet om emnet.

En person kan ikke opnå nærhed til Allāh eller fuldkommenhed i sin tilbedelse og lydighed, hvis vedkommende forsømmer forpligtelsen til at lære Allāh ﷻ at kende. Eftersom at enhver viden og lærdom bedømmes ud fra hvad den beskæftiger sig med, så er læren om islamisk tro den største og mest ophøjede af alle videnskaberne, for dens primære fokus er Allāh ﷻ og Hans ærede profeter (velsignelser og fred være med dem alle).

I dette kursus gennemgår vi Imam al-Ṭaḥāwīs værk med udgangspunkt i Imam al-Maydānīs (d. 1222 AH) kommentarværk, og dækker alle de centrale aspekter af islamisk tro, herunder Allāhs Énhed (tawhid) profetværdighed (nubūwwah), engle (malā’ikah), de åbenbarede bøger (kutub munazzalah), dommedag (yawm al-qiyāmah) og skæbne (taqdīr), med henblik på at opnå en grundig forståelse for grundlaget for islamisk teologi.

Med dette kursus i bagagen vil man opnå en bedre forståelse for den virkelighed, som vi er en del af samt vores egen plads i skabelsen.

I en forvirrende tid, hvor der eksisterer mange forskellige sekter og grupper blandt muslimer, er dette kursus helt essentielt for at få en lettilgængelig og troværdig introduktion til den islamiske troslære i henhold til ahl al-Sunnah wa al-Jamā’ah, hvad man også kalder mainstream Sunni-islam.

Læringsmål

Formålet med kurset er at opnå bl.a. følgende:

  • At studere og forstå værket iht. uddybende kommentarer fra anerkendte kommentatorer
  • At få kendskab til de centrale emner og temaer inden for islamisk teologi
  • At få kendskab til de standpunkter, der karakteriserer ahl al-Sunnah wa al-Jama’ah (sunni-islam)
  • At få indblik i andre skolers perspektiver på centrale emner, som forfatteren kommenterer eller gendriver
  • At få indblik i centrale aspekter af den historiske kontekst, der danner rammerne for de teologiske diskussioner, som forfatteren tager op
  • At få indblik i de væsentligste forskelle mellem ahl al-Sunnah og andre skoler/sekter
  • At få indblik i den teologiske metodik, der danner grundlaget for forfatterens skole

Kursusform

Dette kursus består af optagelser af 11 lektioner, afholdt i vintersemestret 2019-20. Kurset udbydes nu som ‘semesterfri’, hvor du kan tilmelde dig kurset og få adgang til kursusoptagelserne og -materialet, besvare quiz-spørgsmål relateret til hver lektion og endeligt aflægge skriftlig eksamen (dog tidligst 14 dage efter, du har fået adgang til kurset). Du kan altså følge undervisningen i det eget tempo og aflægge eksamen inden for et år. Eksamen vil herefter blive bedømt inden for ca. 60 dage efter din besvarelse.

Bemærk at man skal have gennemført og bestået hver lektions quiz, før man kan komme videre til den efterfølgende lektion.

Undervisningsmateriale

Titel: Imam al-Ṭaḥāwīs troslære (al-‘Aqīdah al-Ṭaḥāwīyyah)

Forfatter: Imam Abu Ja‘far al-Ṭaḥāwī

Dansk oversættelse: Mufti Imran bin Munir Husayn

Oversættelsen er endnu ikke udgivet, men fremvises på slides, mens teksten gennemgås i undervisningen.

Eksamensform

For at bestå kurset skal man gennemføre og bestå alle lektioner (og hver deres quiz-prøver) og endeligt bestå den skriftlige eksamensopgave. Dermed kan man opnå et diplom for beståelse af kurset.

Kursusinformation

Estimeret tid: 12 uger, foruden eksamen

Titel: Imam al-Ṭaḥāwīs troslære (al-‘Aqīdah al-Ṭaḥāwīyyah)

Undervisning: Intro + 11 optagede lektioner [optaget ved kursusafholdelsen i 2019-20]
Materiale: Dansk oversættelse af hele teksten præsenteres i slides, mens de gennemgås
Lektier: Quiz-spørgsmål til hver lektion
Anbefalet tidsforbrug: 2-3 timer om ugen
Sværhedsgrad: Mellemniveau
Kategori: Teologi (‘aqīdah)

Optagede lektioner

Vi anbefaler, at du lytter til Praktiske oplysninger under Kursusinfo samt første lektion: Introduktion til islamisk teologi og værket under Undervisning, og at du derefter lytter til én lektion hver uge, samt laver de relevante quiz og evt. opgaver løbende uge for uge. Husk også at bruge tid på repetition. Du kan lytte til optagelserne så mange gange du end har lyst til eller behov for.

Kursusunderviser

Mufti Imran bin Munir Husayn Underviser

Mufti Imran bin Munir Husayn er en uddannet dansk-muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist børn og unge siden 2005. Han er kendt af mange i Danmark som en særdeles aktiv islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur. Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.

Køb adgang nu

599 Kr.
1 års adgang

Denne tilmelding giver adgang til: (1) Alt kursusmateriale i ét år. Kursusmaterialet omfatter: Et eksemplar af den danske oversættelse af hele teksten i pdf-udgave, som vil være tilgængelig online, quiz-spørgsmål til hver lektion samt evt. andre opgaver samt alle optagede lektioner. (2) Ét eksamenforsøg inden tilmeldingen udløber, dog tidligst 14 dage efter tilmelding og efter man har bestået alle lektioner i kurset.