Udgivelse: Surah Ya Sin

Surah Ya Sin
Forside
Forside

En ny dansk oversættelse af Surah Ya Sin i en tresproget udgave, sat op sammen med den arabiske Korantekst og den anerkendte urdu oversættelse Kanz al-Iman af Mujaddid al-Islam Imam Ahmad Rida Khan al-Hanafi.

Denne danske oversættelse af Surah Ya Sin er udarbejdet på baggrund af en metodisk tilgang der balancerer mellem hensynet til grammatikken og hensynet til meningen, med udgangspunkt i en lang række anerkendte klassiske værker inden for Koranfortolkning og forklaring (tafsir).

Blandt de værker som oversættelsen er baseret på er eksempelvis Tafsir Ibn Kathir, Tafsir al-Qurtubi, Tafsir al-Nasafi, Tafsir al-Jassas, Tafsir al-Jalalayn, Tafsir Tibyan al-Qur’an og Tafsir al-Darwaysh m.fl.

Skal du afholde arrangementer med Koranrecitation, give nogen en smuk lille gave eller ønsker du blot at forstå meningsindholdet i Surah Ya Sin, også kaldet Koranens Hjerte, har du nu en oplagt mulighed med denne udgivelse.

Oplysninger om udgivelsen

Titel: Surah Ya Sin

Forfatter: Imran bin Munir Husayn & Tariq Muhammad Amin

Format: A5

Sider: 36

Indbinding: Paperback

Udgivelse: Februar 2012

ISBN: 978-87-991891-0-6

Bestilling

Boghandlere og biblioteker kan indkøbe bogen via Boghandlerforeningens system eller, som private forbrugere, bestille bogen via IslamAkademiets webshop.

Udgivelsen kan også bestilles hos vores samarbejdspartnere Nasiha.dk, Zahra.dk samt øvrige danske boghandlere. Klik her for at se en liste.

Ingen kommentarer