Ramadan seminarer 2018: Tredje seminar: Den strålende karakter

w

I Guds navn, Den Mest Nådefulde, Den Særdeles Barmhjertige

Velsignelser og fred være med Profeten Muhammad ,

Hans familie samt alle hans ledsagere.

I samarbejde med JMS Center livestreamer IslamAkademiet det tredje af årets fire seminarer, denne gang med titlen »Den strålende karakter«, der afholdes af Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi.

Seminaret: Den strålende karakter

Seminaret kommer til til at gennemgå udvalgte beretninger og kommentarer fra værket »Den strålende karakter,« som udforsker læren om god karakter iht. Profeten Muḥammads ﷺ etiske og moralske lære.

Det er berettet, at Profeten ﷺ erklærede: »Jeg blev kun sendt for at gøre god karakter fuldkommen« (Aḥmad), og at han ﷺ til sine ledsagere forklarede: »Sandelig, af de bedste af jer er dem med den bedste karakter« (al-Bukhārī).

Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi

Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi er en uddannet dansk muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist unge siden 2005. Han er kendt af mange i Danmark som en islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur.

Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.

Deltagelse

Seminaret om »Den Strålende karakter« afholdes på lørdag den 2. juni 2018, fra kl. 15 – 19 hos JMS Center (H. J. Holst vej 28, 2600 Rødovre) og livestreames af IslamAkademiet via vores side. Tilmelding er ikke nødvendig, men der er begrænsede pladser.

Klik på nedenstående link for at deltage i seminaret. Bemærk, at du vil blive sat i ‘venteværelse’ indtil seminaret begynder.

Skriv et svar