Ramadan seminarer 2018 – Andet seminar: Den obligatoriske almisse (zakah)

w

I Guds navn, Den Mest Nådefulde, Den Særdeles Barmhjertige

Velsignelser og fred være med Profeten Muhammad ,

Hans familie samt alle hans ledsagere.

I samarbejde med JMS Center livestreamer IslamAkademiet det andet seminar med titlen »Den obligatoriske almisse (zakah)«, der afholdes af Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi.

Seminaret: Den obligatoriske almisse (zakah)

Seminaret kommer til til at gennemgå de retslige såvel som spirituelle aspekter af den obligatoriske almisse, og gå i dybden med såvel de indre som ydre regler for hvorledes man skal forholde sig til almissen samt hvordan man korrekt kan udregne og betale sin almissen (zakah) i henhold til Ḥanafī skolen, den tidligste og største af de fire lovskoler inden for sunni-islam.

Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi

Mufti Imran bin Munir Husayn Saifi er en uddannet dansk muslimsk lærd, som er opvokset i København og som igennem mere end et årti har beskæftiget sig med islamiske studier og har undervist unge siden 2005. Han er kendt af mange i Danmark som en islamisk intellektuel, som foruden at undervise en generation af unge muslimske imamer og lærde, holder sig beskæftiget med at forfatte og oversætte islamisk faglitteratur.

Mufti Imran bin Munir Husayn har en kandidatgrad i islamiske studier fra Københavns Universitet og har en bachelor i arabisk-retorik. Han har sideløbende gennemført det islamiske dars al-nizami-studium og har endvidere afsluttet sin specialisering inden for islamisk jura (takhassus fi al-ifta’) i 2016 og opnået autorisation som en retslærd (mufti) med tilladelse (ijazah) til formelt at besvare spørgsmål relateret til islam.

Deltagelse

Seminaret om den obligatoriske almisse (zakah) afholdes på lørdag den 26. maj 2018, fra kl. 15 – 19 hos JMS Center (H. J. Holst vej 28, 2600 Rødovre) og livestreames af IslamAkademiet via vores side. Tilmelding er ikke nødvendig, men der er begrænsede pladser.

Skriv et svar