Kompendium af islamiske tekster – del 1

199,95 DKK

På lager

Varenummer (SKU): 978-8-7991891-6-8 Varekategori:

Beskrivelse

Kompendium af islamiske tekster - del 1
978-87-991891-6-8
Forside

Kompendium af Islamiske Tekster – del 1 er en tekstsamling bestående af tyve tekster, der giver en indføring i grundlæggende islamisk lære. Teksterne omfatter emner som islamisk troslære, tilbedelse, spiritualitet, historie, recitationslære og Profeten Muḥammads (Allāhs velsignelser og fred være med ham) liv.

Herudover indeholder kompendiet udvalgte kapitler og passager fra Koranen samt deres oversættelse til dansk. Alle teksterne tager udgangspunkt i anerkendt og konsensuspræget islamisk litteratur, der, på oplysende og beskrivende vis, giver læseren en basal indføring i islam på let forståeligt dansk, uden at være polemisk eller fordømmende.

Materialet er som udgangspunkt tiltænkt et undervisningsmiljø med kvalificerede undervisere og deres uddybende forklaringer til de studerende, hvorfor nogle af teksterne kan forekomme komprimerede, hvis den studerende ikke på forhånd besidder den nødvendige baggrundsviden.

Studerende med en vis baggrundsviden om islam kan givetvis få gavn af teksterne på egen hånd, men for at opnå optimalt udbytte, er det anbefalet, at man studerer teksterne med en kyndig underviser. Kompendium af Islamiske Tekster – del 1 blev udarbejdet som led i IslamAkademiets uddannelses- og oplysningsindsats, der tilbyder en bred og dybdegående indsigt i de islamiske discipliner og videnskaber på et højt fagligt niveau.

I denne udgave er der rettet op på alle de fejl og mangler, som er blevet påpeget og fundet igennem tiden. Taste- og stavefejl er blevet rettet, adskillige passager er blevet sprogligt revideret, ligesom formatet og kvaliteten er væsentligt forbedret. Denne udgave lever i langt højere grad op til IslamAkademiets oprindelige forventninger og ambitioner med udgivelsen.

Muhammad Zubair Butt Hussain, cand.polit. og samfundsdebattør:

»Kompendium af islamiske tekster er et vigtigt og tidssvarende bidrag til islamisk litteratur på dansk. Et bidrag, der igennem længere tid har været efterspurgt af den yngre generation af danske muslimer. Publikationen giver ikke kun en essentiel indføring i den grundlæggende lære for islam, men omfatter også klare og praktiske instrukser til efterlevelse af islam i hverdagen i henhold til Koranen og Profeten Muhammads (Allah velsigne ham og give ham fred) Sunnah.«

Jørgen Bæk Simonsen, dr.phil. TorS, Københavns Universitet:

»Kompendiet rummer forskellige tekster til belysning af det forfatterne betegner som ‘islams grundlæggende lære’ og er henvendt til alle, der ønsker et bedre og mere velfunderet syn på, hvad islam er. De to forfattere er aktivt engageret i uddannelsen af muslimer generelt, og jeg kan på det varmeste anbefale Kompendium af islamiske tekster til alle, der gerne vil vide mere om islam og muslimer præsenteret af aktive muslimer selv.«

Yderligere information

Vægt 750 g
Størrelse 297 x 210 x 15 mm

Ingen kommentarer