Ofte stillede spørgsmål om fasten og deres svar

I Allahs navn, Den Mest Nådefulde, Den Særdeles Barmhjertige
Allahs velsignelser og fred være med Hans Elskede Profet, vor Mester og Beskytter Profeten Muḥammad, hans rene familie og alle hans ledsagere.

I Ramadan-måneden 2009 samlede undertegnede en række ofte stillede spørgsmål om fasten i Ramadanmåneden og formulerede nogle svar til dem på baggrund af anerkendte værker inden for Ḥanafī skolen.

Disse spørgsmål er samlet på baggrund af erfaring med henvendelser fra folk, der ofte har stillet disse eller lignende spørgsmål, som i ganske anonymiseret, kortfattet og letforståeligt format gengiver problemstillingen og dens løsning eller svar. Nogle problemstillinger har at gøre med fasten mens andre har at gøre med selve Ramadan-måneden.

Sidenhen er denne samling blevet delt på sociale medier igennem årene og udgives nu på IslamAkademiets blog, således at den fremover vil være tilgængelig og delelig for folk, og forhåbentligt bringe dem gavn og afklaring på nogle spørgsmål, som ofte stilles i forbindelse med fasten.

For at opnå optimal udbytte og gavn af denne ophøjede måned, som er nådens, tilgivelsens og frelsens måned, er det vigtigt at man er opmærksom på både de ydre såvel som de indre betingelser og regler, som gør sig gældende for fasten. I det følgende ser vi på nogle ofte stillede spørgsmål i forhold til fastens gyldighed, som altså primært omfatter fastens ydre aspekter.

Må vor Herre tildele os inspiration og styrke til at adlyde Ham ﷻ og Hans Sendebud ﷺ således at vi kan opnå det, som er bedst for os i dette liv og det som er bedst for os i det hinsides. Āmīn.

Overblik

  • Del 1: Sundhed ift. fasten
  • Del 2: Bønnen i Ramadan-måneden
  • Del 3: Forskellige problemstillinger ift. fasten

Del 1 – Sundhed ift. fasten

Spørgsmål 1
Bliver fasten ugyldig af at komme noget medicin eller salve e.l. på et åbent sår?

Svar
Nej, fasten bliver ikke ugyldig af at komme noget medicin – eller noget andet – på et åbent sår. Indtagelse af stoffer igennem huden eller overfladiske sår gør ikke fasten ugyldig. Behandlingen af sår har således ingen påvirkning på fasten.

Spørgsmål 2
Bliver fasten ugyldig af at få taget blodprøver?

Svar
Nej, fasten bliver ikke brudt af at få taget blodprøver, ifølge det foretrukne standpunkt. Dette er baseret på princippet angivet af Sayyidunā ‘Abdullāh bin ‘Abbās såvel som Sayyidunā ‘Alī bin Abī Tālib (Allāh være tilfreds med dem begge), og som nogle lærde også har tilskrevet selve Profeten ﷺ: »Fasten brydes af det, som kommer ind i kroppen, ikke af det som kommer ud af kroppen« (al-fitru mim-mā dakhala wa laysa mim-mā kharaja), og således bliver fasten ikke brudt af at få taget blodprøver. Man bør dog ikke få taget så meget blod at det svækker én i den grad at det bliver vanskeligere at faste.

Spørgsmål 3
Bliver fasten ugyldig af at få en indsprøjtning?

Svar
Ja, ifølge nutidige lærde, som har baseret deres standpunkt på moderne medicinsk viden og effekten af indsprøjtninger på kroppen, betragtes fasten for at blive ugyldig af at få en indsprøjtning.

Spørgsmål 4
Bliver fasten ugyldig af at få vand eller medicin i øret?

Svar
Nej. Selvom en del af de tidligere lærde gav den fatwā at medicin i øret bryder fasten, har en række nutidige lærde givet fatwā om at vand eller medicin i øret ikke bryder fasten. Dette har de baseret på moderne anatomisk viden, som har udviklet sig betydeligt i selv de seneste par hundrede år. Blandt de lærde der har givet fatwā om at fasten ikke bliver brudt af vand eller medicin i øret er Muftī Munīb ur-Rahmān fra Pakistan – en meget anerkendt lærd – som har undersøgt sagen i detaljer og vurderet de islamiske kilder på baggrund af moderne anatomisk viden. Hans fatawā om emnet er tilgængelige i værket Tafhīm al-Masā’il, udgivet af Diyā’ al-Qur’ān Publications.

Det er dog tilladt at følge det klassiske standpunkt om at fasten bliver brudt af medicin i øret, men det påkræves, at man er konsekvent og ikke skifte frem og tilbage mellem de to standpunkter.

Spørgsmål 5
Bliver fasten ugyldig af at komme øjendråber i øjet?

Svar
Ja, fasten bliver ugyldig af at komme øjendråber eller anden medicin i øjet. En del af de tidligere lærde gav fatwā om at fasten ikke bliver brudt af at komme øjendråber eller anden medicin i øjet, men dette var baseret på deres antagelse at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem øjet og halsen, men moderne anatomisk viden angiver med sikkerhed det modsatte. Dermed har nutidige lærde, herunder Muftī Munīb ur-Rahmān fra Pakistan, undersøgt kilderne på ny og konkluderet at fasten faktisk bliver ugyldig af øjendråber og lignende. Hans undersøgelser og fatāwā om dette emne er tilgængelige i værket Tafhīm al-Masā’il, udgivet af Diyā’ al-Qur’ān Publications.

Det er tilladt at komme kuhl i øjnene selv når man faster. Dette er Profetens Sunnah ﷺ og gør ikke fasten ugyldig.

Det er dog tilladt at følge det klassiske standpunkt om at væske i øjet ikke bryder fasten, men i så fald skal man også følge det klassiske standpunkt om at væske i øret gør fasten ugyldig samt være konsekvent.

Spørgsmål 6
Bliver fasten ugyldig af at bruge en astma-inhalator?

Svar
Almindeligvis indeholder astma-inhalatorer kemikalier, som man indtager og som derefter bevirker at lungefunktionen bliver normaliseret. Netop derfor bliver fasten ugyldig af at bruge en sådan inhalator.

Hvis en person har daglig behov for at indtage noget medicin – eksempelvis ved brug af en inhalator – på baggrund af en kronisk tilstand eller lidelse, og ikke kan undvære medicinen, vil en sådan person være undskyldt fra at faste. I stedet skal personen betale fidyah, som svarer til prisen på to måltider. I Danmark er dette af de lærde blevet fastsat til (minimum) 60 danske kroner pr. dag.

Spørgsmål 7
Bliver fasten ugyldig af at tage til tandlæge og få behandling mens man faster?

Svar
I princippet bliver fasten ikke ugyldig af at få behandling i munden, da det i sig selv ikke indebærer at man sluger noget. Men da der er en stor risiko for at man enten kommer til at sluge noget, bør man kun få foretaget akut behandling i Ramadan-måneden (og så håbe at man kan holde fasten – og bliver den brudt, så at gentage den bagefter), mens man kan få udsat resten til et tidspunkt hvor man ikke faster. Bemærk dog at fasten bliver ugyldig af indsprøjtninger og dette gælder også lokal bedøvelse.

Del 2: Bønnen i Ramadan-måneden

Spørgsmål 8
Er en persons faste gyldig hvis vedkommende ikke udfører de obligatoriske rituelle bønner?

Svar
Ja, for fastens gyldighed er ikke betinget af at man udfører de rituelle bønner. Det er dog en obligatorisk pligt at udføre de rituelle bønner og en stor synd at forsømme dem. Det er mærkeligt at mennesker kan gå en hel dag uden at spise, drikke og opfylde deres behov, i lydighed over for deres Herre, men at de ikke kan give sig fem minutter til at udføre en rituel bøn i lydighed over for samme Herre. Netop fasten – dvs. afholdelsen fra alle disse ting – burde gøre det klart for en person hvor meget tak man skylder Allāh ﷻ for alle de belønninger og velsignelser, Han har tildelt én og dette burde i virkeligheden være tilskyndelse nok til at give sig lidt tid for at udtrykke tak og søge Skaberens tilfredshed. Men ak! Mennesket er forsømmeligt!

Spørgsmål 9
Kan man faste selvom man ikke har udført tarāwīh-bønnen?

Svar
Udførelse af tarāwīh-bønnen er en betonet sunnah (mu’akkadah) og bør absolut ikke forsømmes, men den er dog ikke en betingelse for fastens gyldighed. Det er en tilbedelseshandling, som har at gøre med den velsignede Ramadan-måned – ikke med fasten i sig selv. Hvis det sker at en person går glip af eller forsømmer tarāwīh-bønnen, så er vedkommende gået glip af en storslået og velsignet tilbedelseshandling, men personen både kan og skal stadig faste.

Spørgsmål 10
Hvor mange enheder (rak‘āt) er tarāwīh-bønnen på? Kan man nøjes med kun at bede otte?

Svar
Ordet tarāwīh er flertalsformen for tarwihah, som oprindeligt har betydningen af »sidden« eller det »at sidde,« og som teknisk set har betydningen af »fire enheder efter hvilke der er en sidden« (al-arba‘ah rak‘āt al-latī ākhiruha al-tarwīhah) og dette er fordi man siden begyndelsen plejede at sidde for at hvile sig lidt efter hver fire enheder tarāwīh-bøn.

Som den opmærksomme læser har bemærket, så kan man på arabisk kun kalde noget for flertal hvis der er tale om tre eller flere, så det at man bruger flertalsformen (tarāwīh) for at angive denne specielle bøn i Ramadanmånedens nætter betyder, at der minimum skal være tale om tre gange fire enheder bøn, før det kan kaldes tarawīḥ, hvilket altså er tolv (12).

Så alene per definition kan mindre end tolv enheder ikke engang kaldes for tarāwīh. Men at tolv som antal i bogstaveligste forstand kan kaldes tarāwīh er dog ikke et bevis for at man kan nøjes med at bede tolv fordi en betonet sunnah bevises ud fra enten Profetens praksis ﷺ eller ledsagernes praksis, og ifølge det mest korrekte og autentiske standpunkt har der siden ledsagernes tid været konsensus (ijmā‘) om at tarāwīh-bønnen består af tyve (20) enheder bøn – ikke to, ikke fire, ikke otte, ikke ti, ikke tolv, ikke fjorten, ikke seksten, ikke atten men præcis tyve. Og et konsensus er et bevis i islam som er endnu stærkere end selv enkeltstående hadith.

Ifølge alle de fire lovskoler, herunder også Hanafī skolen, er tarāwīh-bønnen altså tyve enheder og udfører man færre end dette, har man ifølge Hanafī skolen ikke udført tarāwīh-bønnen, ligesom man ved at udføre to enheder før ẓuhr-bønnen i stedet for fire ikke vil have fuldført den sunnah, som består af fire enheder sunnah. Ligeså lidt som det er muligt at lave om i antallet af de almindelige betonede sunnah (mu’akkadah) bønner ligeså lidt er det muligt at lave om i antallet af tarāwīh-bønnen.

Alt dette angives her som en kortfattet forklaring for de interesserede. I virkeligheden er det slet ikke relevant for en Hanafī at overveje hvilke argumenter eller beviser folk fremlægger for at gøre det tilladt at udføre færre end tyve enheder tarāwīh­-bøn, for ifølge Hanafī skolen er intet andet gyldigt. Dermed er svaret på det andet spørgsmål nej – man kan ikke nøjes med at bede otte eller et andet antal. Man skal udføre præcis tyve før det bliver anset for at være en gyldig tarāwīh-bøn.

Spørgsmål 11
Er det gyldigt at udføre tarāwīh-bønnen fire enheder (rak‘ah) ad gangen i stedet for to?

Svar
Ifølge det mest korrekte standpunkt er det gyldigt, men noget forhadt (makrūh tanzihan) at udføre tarāwīh-bønnen fire enheder ad gangen i stedet for to. Eftersom at ledsagerne og de efterfølgende generationer af lærde (salaf) alle har udført tarāwīh-bønnen to enheder (rak‘ah) ad gangen er dette derfor klart at foretrække.

Del 3: Forskellige problemstillinger ift. fasten

Spørgsmål 12
Er det obligatorisk for børn at faste?

Svar
Nej, det er ikke obligatorisk for børn at faste. Hvad angår alder bliver det først obligatorisk at faste (senest) når man bliver 15 år eller hvis man (før 15 års-alderen) udviser tegn på kønsmodenhed. Dermed bliver man per definition en voksen og skal faste. Men er man ikke i stand til at faste på grund af varige helbredsproblemer eller fordi man risikerer at tage skade, så er man fritaget fra at faste. Hvis tilstanden er kronisk og uden udsigt til bedring, så betaler man i stedet fidyah, svarende til 60 kr. pr. dag, man med en gyldig grund undlader at faste. Hvis ens fritagelse fra fasten er baseret på en midlertidig tilstand eller sygdom, så er det ikke nødvendigt at betale fidyah men man skal blot faste svarende til det antal dage man er gået glip af.

Hvis man (af helbredsmæssige årsager) ikke kan klare at faste når Ramadan-måneden er om sommeren, fordi det er for lange fastedage, men man godt kan klare det hvis fasten er kortere, kan man undlade at faste i Ramadan-måneden (idet man i så fald vil være undskyldt) og i stedet faste på andre dage når dagene er kortere. Dette vil være obligatorisk hvis man godt kan klare at faste på kortere dage og man kan i så fald ikke nøjes med at betale fidyah.

Spørgsmål 13
Kan man faste den indeværende Ramadan-måneds fastedage hvis man mangler at faste for en eller flere dage fra sidste års Ramadan?

Svar
Ja, for det at have fastet sidste års fastedage er ikke en betingelse for at man kan faste i den indeværende Ramadan-måned. Det skal dog gøres klart at det er en obligatorisk pligt at faste i Ramadan-måneden og mangler man at faste i nogle dage fra en tidligere Ramadan-måned, så bør man, så snart man får mulighed for det, faste det antal dage, man mangler, fordi ingen har nogen garanti for hvor længe man lever. Man risikerer derfor at ens tid slipper ud og at man således dør med en gæld om halsen.

Spørgsmål 14
Er det tilladt at udsætte afholdelsen af den obligatoriske faste til et andet tidspunkt efter Ramadan-måneden, uden en gyldig grund? Skal man holde en sådan forsømt faste eller betale bod ift. bespisning af fattige?

Svar
Nej det er ikke tilladt at udskyde den obligatoriske faste uden en gyldig grund. At gøre sådan er en stor synd (kabīrah). Det er ikke kun fasten selv der er obligatorisk således at man selv kan bestemme hvornår man vil holde den, men det at faste hver eneste dag i Ramadan-måneden er religiøst set obligatorisk for enhver, der ikke er undskyldt, eksempelvis på grund af sygdom eller en anden tilstand der forhindrer én i at faste. Således har Allāh ﷻ sagt i Koranen:

»Ramadanmåneden er den (måned) hvori Koranen blev nedsendt, som en retledning til menneskeheden, klare beviser for retledning og kriteriet, så lad de af jer, der oplever måneden faste. Og den, der er syg eller på rejse så (lad ham faste) et (tilsvarende) antal andre dage…« (al-Baqarah, 2:185).

Og fordi oversættelsen kan være upræcis er det vigtigt at pointere at den grammatiske form anvendt i verset er imperativ (påbud) hvilket altså betyder, at Allāh ﷻ i verset har påbudt muslimer at faste i Ramadan-måneden. De eneste situationer hvor man er fritaget fra at faste i Ramadanmåneden er som angivet to: Enten hvis man har en sygdom eller tilstand som forhindrer én i at faste (herunder også hvis der er en reel frygt for en sygdom) eller hvis man er rejsende (og der er detaljer relateret til disse situationer som de lærde har uddybet). Derudover gælder dette for voksne, ikke for børn, der ikke er forpligtede til at faste.

Men hvis man alligevel – af dovenskab eller andre årsager – undlader at faste uden en gyldig grund, så skal man kun gentage de antal dage, man forsømte at faste. Og hvad angår den store synd, man har gjort sig skyldig i, så kræver det også en oprigtig søgen om tilgivelse (tawbah), før man kan rette op på sin fejl. Det er ikke muligt at betale sig fra det.

Spørgsmål 15
Er det nødvendigt at tage del i morgenmåltidet i Ramadan-måneden (suhur) for at faste?

Svar
Nej. Morgenmåltidet er ikke en betingelse eller nødvendighed for fastens gyldighed, men det er dog sunnah og meget belønningsværdigt i henhold til Profetens hadith ﷺ: »Tag del i morgenmåltidet (suhur) for sandelig er der velsignelser i det« (Imam Muslim, al-Jāmi‘ al-Sahīh). Således har de lærde beskrevet morgenmåltidet som en anbefalet og belønningsværdig sunnah-handling, som man i øvrigt bør udsætte indtil kort før fastens begyndelse.

Spørgsmål 16
Hvad tid begynder og slutter tiden for morgenmåltidet (suhur) i Ramadan-måneden?

Svar
Der er ingen begrænsning på hvor tidligt man kan indtage morgenmåltidet, men det er dog anbefalet at udsætte det til kort før fastens begyndelse (dvs. kort før fajr-bønnen går ind), da dette i lyset af hadith er noget Allāh ﷻ elsker. Hvad angår hvornår tiden for morgenmåltidet slutter så kan man i princippet spise helt indtil tiden for fajr-bønnen går ind, men det er anbefalet at man stopper et par minutter inden, for dermed at undgå at overtræde tiden og gøre sin faste ugyldig ved en fejl eller på grund af uopmærksomhed.

Spørgsmål 17
Skal man danne intention for hver eneste dags faste i Ramadan-måneden eller kan man nøjes med at danne intentionen én gang for hele måneden? Er det nødvendigt at fremsige intentionen?

Svar
Først og fremmest er intentionen en betingelse for fastens gyldighed. Men afhængig af hvilken type faste der er tale om, er der forskellige regler for intentionen. For Ramadanmånedens obligatoriske faste, som man afholder rettidigt i Ramadan, er det nok at man har en generel intention om bare at faste og at man har denne hensigt mellem natten forinden og indtil lidt før midt på dagen (dvs. før solen når zenit) ifølge det mest korrekte. Dette er dog ikke ensbetydende med at man nødvendigvis skal fremsige intentionen, men det er i princippet nok at man blot oplever det tidsrum hvor man kan danne intentionen og i dette tidsrum har til hensigt at faste den pågældende dag. Og bemærk: I tilfælde af at man først danner intentionen i tidsrummet op til kort før midt på dagen, så skal man have undladt at gjort noget der bryder fasten indtil det tidspunkt. Ellers vil fasten ikke være gyldig.

Hvad angår Ramadan-månedens obligatoriske faste, som man holder efter Ramadan-måneden fordi man (uanset grund) forsømte at holde dem på deres rette tid, så er reglerne for intentionen lidt anderledes for disse. Intentionen er stadig nødvendig, men for disse kompensationsfastedage (qadā) er det endvidere også nødvendigt at intentionen forefindes om natten inden fasten begynder og at denne intention desuden specificerer hvilken type faste man vil holde. På disse dage kan man altså ikke danne intentionen op til før midt på dagen, men man skal have intentionen før fajr-bønnens tid går ind.

Spørgsmål 18
Hvad er reglerne for bod (kaffārah)? Hvornår er bod nødvendigt og hvornår kan man nøjes med gentagelse (qadā) af fasten?

Svar
Generelt gælder det at hvis man uforsætligt kommer til at gøre fasten ugyldig eller hvis man har en gyldig grund til det (såsom at man simpelthen ikke kan klare det eller pga. akut sygdom e.l.) og derfor bryder fasten så skal man kun kompensere for det ved at gentage fasten på et andet tidspunkt, uden nogen bod (kaffārah). Hvis man på den anden side gør Ramadan-månedens obligatoriske faste ugyldig med vilje uden en gyldig grund så bliver bod nødvendigt.

Bod (kaffārah) består af at faste i to på hinanden følgende måneder. Er man ikke i stand til det, så enten at bespise tres fattige med to måltider (dvs. 120 måltider i alt), uanset om det er et morgen og et aftenmåltid, to morgenmåltider eller to aftenmåltider hver, eller give hver fattig person svarende til 60 kr. per dag, dvs. 3600 kr. i alt.

Endvidere er en enkel bod nok for alle forrige tilfælde af ugyldiggjorte fastedage fra samme Ramadan-måned, såfremt man ikke har rådet bod for de tidligere tilfælde; har man rådet bod for én gang, og begår en handling, der udløser en ny bod, så skal man råde bod igen.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt man kan nøjes med en gentagelse (qadā) eller om bod (kaffārah) er nødvendig, bør man spørge en vidende person om den konkrete sag for at være sikker.

Spørgsmål 19
Hvad er reglerne for fidyah? For hvem er det nødvendigt at betale fidyah?

Svar
For de folk som ikke er i stand til at faste på grund af en tilstand, lidelse eller sygdom, og ikke har udsigt til at blive rask eller fri fra deres tilstand (såsom meget gamle og svage folk, som ikke kan klare fasten eller folk med en kronisk sygdom, som forhindrer dem i at faste) – for disse folk er der en lettelse og fritagelse fra fasten. Men fordi deres tilstand ikke kun er midlertidig vil de – i modsætning til f.eks. en gravid kvinde eller en midlertidigt syg person – ikke kunne holde disse fastedage senere. Derfor skal sådanne folk, som ikke har udsigt til at kunne blive i stand til at faste igen, i stedet betale fidyah.

Kort sagt er forpligtelsen til at betale fidyah betinget af at ens tilstand – som forhindrer én i at faste – ikke er midlertidig men varig. Ellers skal man faste når man bliver i stand til det.

Fidyah er i praksis en almisse som man skal give til fattige og består enten af to måltider eller deres pris – hvad der end er mest praktisk og gavnligt for de fattige. Dette er af de lærde blevet vurderet og fastsat til minimum 60 kr. pr. dag man ikke kan faste (dvs. 1800 kr. over 30 dage.) men hvis man ønsker at betale mere, så er det endnu bedre for én. Man kan betale fidyah på én gang eller over flere gange, i starten af Ramadan-måneden, løbende eller i slutningen af den eller man kan give den til én fattig person eller fordele den over flere modtagere. Hvis man ikke er i stand til at betale fidyah på grund af fattigdom så kan man bede Allāh ﷻ om tilgivelse for at forsømme denne pligt og dermed få sin ‘gæld’ til Allāh tilgivet.

Hvad angår Koranverset hvis bogstavelige betydning indikerer at enhver kan nøjes med at betale fidyah hvis det er svært for dem at faste, så er denne betydning ikke korrekt.

Allāh ﷻ sagde:

»Et fastlagt antal dage. Og den af jer, der er syg eller på rejse, så (lad ham faste) et (tilsvarende) antal andre dage. Og det er pålagt dem, som (kun) med meget besvær kan (faste), at betale en løsesum for at bespise en fattig person. Og den, der af glæde gør godt (ved at forøge beløbet), så er det bedre for ham. Og det at I faster er bedre for jer, hvis I blot vidste« (al-Baqarah, 2:184).

Nogle lærde mente at tilladelsen til at betale en løsesum for at bespise en fattig person var blevet ophævet, men Sayyiduna ‘Abdullāh bin ‘Abbās (Allāh være tilfreds med ham) har forklaret, at bestemmelsen ikke er blevet ophævet men blot specificeret til kun at gælde for folk, som ikke har udsigt til at blive stærke eller raske nok til at kunne faste igen. Således kan alle ikke bare tage denne lettelse og følge den, men den gælder kun for folk som ikke bliver i stand til at faste igen. Alle andre skal faste de manglende dage når de bliver i stand til det.

Spørgsmål 20
Bliver fasten ugyldig af at ryge?

Svar
Ja. Med vilje at indtage røg fra cigaretter, cigarer eller selv tykt røg fra madlavning bryder alle sammen fasten. Hvis man derimod er passiv og ikke selv ryger, men er omkring rygere, og af den grund kommer til at indtage noget røg, uden at det er med vilje, så bryder dette ikke fasten.

Spørgsmål 21
Bliver fasten ugyldig af at kaste op?

Svar
Der er to betingelser for at opkast gør fasten ugyldig: For det første at man kaster op med vilje og for det andet at opkasten er mere end en mundfuld. Hvis en af disse to betingelser ikke bliver opfyldt så bliver fasten ikke ugyldig af opkast ifølge det foretrukne standpunkt.

Spørgsmål 22
Bliver fasten ugyldig af at bløde fra munden – eksempelvis tænderne? Hvad hvis man bløder meget?

Svar
Fasten bliver ikke ugyldig af selve blødningen i sig selv uanset mængde, så længe man ikke sluger noget af det. Men kommer man til at sluge det, så bliver fasten ugyldig, såfremt man enten kan smage blodet eller blodet dominerer ift. spyttet i munden. Kan man derimod ikke smage noget blod eller man (ved at spytte) kan konstatere, at blodet ikke er dominerende ift. spyttet, så bliver fasten ikke ugyldig.

Spørgsmål 23
Kan man faste på vegne af en anden person?

Svar
Nej, man kan ikke faste på vegne af en anden person ligesom man heller ikke kan udføre den rituelle bøn (salāh) på vegne af en anden person. Hvis en person dør i en sådan tilstand at vedkommende mangler nogle fastedage, så kan personens arvinger betale fidyah på vedkommendes vegne.

Spørgsmål 24
Bliver fasten ugyldig af at bruge parfume eller make-up, herunder læbestift og creme?

Svar
Nej, fasten bliver ikke ugyldig af at påføre sig make-up eller creme. Man bør dog være meget forsigtig med især ting som læbestift eller læbepomade mens man faster, da man let kan komme til at slikke sine læber og derefter indtage en lille mængde af det man har på, hvilket vil gøre fasten ugyldig.

Hvis læbestiften endvidere er vandafvisende og medfører at vandet under den rituelle afvaskning ikke når ind til selve læben, så vil ens rituelle afvaskning heller ikke være gyldig. Det samme gælder neglelak og lignende ting som danner en barriere og dermed forhindrer vandet i at nå frem til selve huden.

Hvad angår parfume eller anden form for duft, så bliver fasten ikke ugyldig af at påføre sig parfume, deodorant eller anden form for duft. Ej heller bliver fasten ugyldig af at snuse eller dufte til noget, medmindre det er meget tykt (fx røg) og man inhalerer det med vilje, i hvilket fald fasten kan blive ugyldig.

Spørgsmål 25
Bliver fasten ugyldig af at børste tænder?

Svar
Det mest optimale for mundtlig hygiejne når man faster er at gøre brug af miswāk, for dette er vor elskede Mesters ﷺ Sunnah, evt. kombineret med eller en almindelig tandbørste (inklusive tandpasta). Det er tilladt at gøre brug af tandpasta selvom man faster, men fordi man dermed risikerer at komme til at sluge noget af tandpastaen eller noget af det spyt, som er blevet blandet sammen med tandpasta, så har nogle lærde kaldt det forhadt (makruh) og det vil som udgangspunkt være bedst at undgå en almindelig tandbørste med tandpasta mens man faster.

En enkel løsning er, at man børster sine tænder grundigt lige efter man har indtaget suhur-måltidet før selve fasten begynder. På den måde undgår man at bringe sig selv i fare for at bryde sin faste ved at komme til at sluge noget ved en fejl.

Hvis man gør brug af miswāk skal man være opmærksom på at man skal spytte ud og ikke indtage det spyt, som er blevet blandet sammen med væsken eller smagen fra ens miswāk.

Spørgsmål 26
Bliver fasten ugyldig af at bruge mundskyl med alkoholindhold?

Svar
Nej, så længe man ikke indtager noget, bliver fasten ikke brudt. Desuden er syntetisk alkohol ikke urent (nājis) og ud over at bruge den som et rusmiddel (hvilket er forbudt) er det tilladt at bruge varer som indeholder små mængder af syntetisk alkohol, såsom tandpasta, mundskylningsvæske, parfume, shampoo osv. At bruge alkohol – syntetisk eller ej – som et rusmiddel er under alle omstændigheder forbudt, selv i små mængder.

Spørgsmål 27
Bliver fasten ugyldig af at sluge madrester, man har haft siddende i munden og som man kom ind i munden før fasten begyndte?

Svar
Svaret på spørgsmålet afhænger af madresternes størrelse og (samlede) mængde. Hvis madresterne er mindre end størrelsen på en ært vil fasten ikke blive ugyldig af at sluge dem, men hvis de er større end en ært vil fasten blive ugyldig af at man indtager dem. Det er under alle omstændigheder bedst at børste tænderne grundigt når man har spist morgenmåltidet (suhur) for at undgå overhovedet at have madrester i munden, når man påbegynder sin faste. Bemærk: Hvis man tager madresterne ud af munden og så indtager dem igen, og derefter sluger dem, så vil fasten blive ugyldig uanset størrelse og mængde.

Spørgsmål 28
Bliver fasten ugyldig af at man kommer til at spise efter at tiden for fajr-bønnen er gået ind, fordi man enten var i tvivl eller fordi man kom til at tage fejl af tiden?

Svar
Ja, fasten bliver ugyldig hvis man på grund af tvivl, uvidenhed eller en fejl kommer til at spise efter at fasten er gået i gang (dvs. ved fajr-bønnens indtrædelse). Men fordi man gjorde dette ved en fejl og ikke med vilje for at bryde fasten, så vil det kun være nødvendigt at gentage fasten uden bod (kaffārah).

Spørgsmål 29
Er det tilladt for en der ikke faster at spise foran en fastende person i Ramadanmåneden?

Svar
Selvom det ikke i sig selv er forbudt (harām) så er det dog upassende at spise foran en fastende person, når dette godt kan undgås. Gør man det med vilje, for at udsætte den fastende for unødvendige prøvelser eller for at håne eller nedgøre fasten eller den fastende, så er dette syndigt.

Spørgsmål 30
Er det tilladt at smage eller tygge på noget mens man faster så længe man ikke sluger det?

Svar
Det er tilladt i den forstand at det ikke vil gøre fasten ugyldig, men det er forhadt (makrūh) at gøre sådan uden en gyldig grund. Sluger man dog selv den mindste smule, så vil fasten blive ugyldig af det.

Spørgsmål 31

Er en kvinde, der har et barn i amme-alderen, forpligtet til at gøre brug af alternativer i form af modermælkserstatning (eller en anden, der kan amme barnet) så hun selv kan faste, såfremt hendes egen amning af barnet medfører helbredsmæssige udfordringer for hende og forhindrer hende i at faste?

Svar

Som udgangspunkt er den ammende og den gravide pålagt at faste, men er der en stærk formodning eller begrundet frygt for at fasten vil skade kvindens eget helbred eller barnets, så vil kvinden være fritaget fra at faste.

Denne viden kan være baseret på egen tidligere erfaring, en læring der er opnået på baggrund af relevante erfaringer fra andre med sammenlignelige forhold, eller hvis en troværdig muslimsk sundhedsfaglig ekspert (fx læge) vurderer, at det vil være skadeligt og man derfor bør undlade at faste.

Der er dog nogle væsentlige detaljer, at være opmærksom på. For det første er der uenighed blandt de lærde, om hvorvidt kvinden vil være forpligtet til at gøre brug af alternativer for dermed at frigøre sig fra amningen så hun kan faste uden frygt for sit helbred; nogle mener, at hun skal gøre brug af alternativer i Ramadan-måneden, hvis hun kan, uden frygt for skade for sig selv eller barnet, fx modermælkserstatning eller en amme, mens andre mener, at dette ikke er et krav, og at hun godt kan vælge at amme, selvom det kan medføre, at det vil påvirke hendes helbred så hun ikke kan faste.

Hvis man ikke misbruger dette, ved fx at begynde at amme sit barn kun i Ramadan-måneden blot for at slippe for at faste, så er der ikke noget galt i at man følger det sidstnævnte standpunkt – dvs. at det ikke er en betingelse at man skal have forsøgt at finde alternativer for amningen i Ramadan-måneden.

Dermed mener vi ikke, at man er forpligtet til at vælge modermælkserstatning for sit barn i Ramadan-måneden, hvis man foretrækker at amme selv, men det påkræver, at man er konsekvent. Hvis man på den anden side ikke har noget problem med at give barnet modermælkserstatning og ikke har noget imod det, så vil det være anbefalet at man bruger dette alternativ i Ramadan-måneden og faster i stedet for at amme, når amningen vil være medvirkende til at man ikke kan faste.

Alt dette er når der er en stærk formodning om at fasten vil udgøre en fare for kvindens eller barnets helbred; er dette imidlertid ikke tilfældet, og kvinden sagtens kan faste og amme samtidigt, uden problemer, så er hun forpligtet til dette.

Må Allāh tildele os gavnlig viden og lade os opnå gavn fra det vi lærer.

Muftī Imran bin Munir Husayn
Ramadan 1441 / April 2020

Bemærk: Hvis nogen har brug for yderligere uddybende forklaring til noget af det ovenstående kan man indsende en meddelelse via kontakt-formularen.